mad med mere

Kurv (0)

Svinehjerter i flødesauce med kartoffelpuré

Svinehjerter i flødesauce med kartoffelpuré

Ingredienser

  • 4 svinehjerter fyldt med persille
  • 25 g smør til bruning
  • 1 lille bundt persille
  • 1 l bouillon
  • 2 dl piskefløde
  • Citronsaft
  • Havsalt
  • Peber

Kartoffelpuré

  • 1 kg skrællede kogekartofler
  • – vægt uden skræl
  • 50 g smør
  • 1 usprøjtet citron – skallen
  • Havsalt
  • Sort peber

Opskrift til 4 personer

Brun hjerterne i smør i en gryde, Krydr godt med salt og peber, og kom bouillon på. Læg derefter pergamentpapir over gryden og grydelåget på, så det slutter næsten tæt, og lad hjerterne simre ved svag varme i ca. 2 timer. De skal være helt møre, og der skal være mindst ½ liter væde tilbage omkring dem.

Tag hjerterne op, hæld fløde i gryden, og kog skyen ind til konsistensen er let cremet. Smag til med citronsaft, salt og peber. skær hjerterne i skiver og vend dem i saucen.
Hak persillen. Anret hjerterne i flødesaucen med persilledrys i et fad eller i gryden, og servere en kartoffelpuré til.

Skræl kartoflerne, og kog dem møre. Hæld vandet fra, og sørg for, at det sidste vand damper væk, før kartoflerne er klar til purering.
Purér dem med et puréjern eller lignende – aldrig en blender, da den får kartoflerne til at blive seje. Det er vigtigt, at de kogte kartofler ikke bliver slået sønder og sammen, men ligger som fnuglette og dampende strimler, der skal dækkes med tynde skiver af smør, revet citronskal, havsalt og friskknust peber.