mad med mere

Kurv (0)

Klassisk stegt flæsk med persillesovs

Klassisk stegt flæsk med persillesovs

Ingredienser

  • 700 g stegeflæsk i skiver

Persillesovs

  • 1/2 liter skummet-, mini- eller letmælk
  • 2 1/2-3 spsk. hvedemel
  • 1 bundt hakket persille
  • Salt og peber

Tilbehør

  • Kogte kartofler
  • Evt. syltede rødbeder og stærk sennep

Læg flæsket på en varm pande og steg det sprødt. Efterhånden som flæsket er stegt, lægges det på et stykke fedtsugende papir. Alternativt kan flæsket lægges på en bradepanderist med bradepande under. Drys det godt med salt, og steg det i ovnen ved 220° C i 30-40 minutter til det er sprødt.

Hæld 3 dl af mælken i en gryde med slip-let-belægning og varm op. Resten af mælken hældes sammen med hvedemel i en melryster, hvor det rystes godt sammen.
Kom jævningen i mælken under omrøring og kog i ca. 5 minutter. Hvis sovsen er for tyk, kan du tilsætte lidt mere mælk. Hvis den er for tynd, kan du i stedet lade den koge lidt længere.

Tilsæt masser af hakket persille og smag til med salt og peber.

Server med kogte kartofler, syltede rødbeder og stærk sennep.