Opskrifter

mad med mere

Kurv (0)

Fajitakoteletter med ovnbagte jordskokker og pesto

Fajitakoteletter med ovnbagte jordskokker og pesto

Ingredienser

  • 4 stk. fajitakoteletter

Jordskokker

  • 1,2 kg jordskokker
  • 2 tsk. olivenolie
  • 1 tsk. salt
  • 250 g cherrytomater

Pesto

  • 2 fed hvidløg
  • 50 g frisk basilikum, grøn
  • 25 g græskarkerner eller pinjekerner
  • 40 g friskreven parmesanost
  • Ca. ¾ dl olivenolie
  • Salt og peber

Opskrift til 4 personer

Skrub jordskokkerne omhyggeligt og del dem evt, hvis de er store.

Gnid jordskokkerne med olie, drys groft salt på og bred dem ud i en lille bradepande eller på en bageplade med bagepapir – så de ligger jævnt i ét lag.

Bag jordskokkerne møre i ovnen ved 200–225° C, ca. 45 minutter og bland de halverede tomater ved, når halvdelen af tiden er gået.

Kom hvidløg, basilikumblade, græskar- eller pinjekerner samt ost i en blender og blend til en tyk pasta. Tilsæt olien i en tynd stråle, mens der blendes til du har en sauce af passende konsistens. Smag til med salt og peber og server til jordskokkerne.

Koteletterne steges i 3-4 minutter på hver side.