mad med mere

Kurv (0)

05. Hakkebøf på ”pariserbrød”

05. Hakkebøf på ”pariserbrød”

Ingredienser

  • 600 g hakket oksekød
  • 2 løg
  • 4 spsk. kapers
  • 2 spsk. dijonsennep
  • 2 tsk. olie
  • 4 skiver grovbrød
  • Salt og peber
  • 1 agurk
  • 1 stor gulerod
  • 2 stk. persillerod, ca. 150 g
  • 1 bundt radiser, ca. 150 g
  • Evt. ½ rød chili
  • ½ citron eller lime
  • 1 tsk. olie
  • Frisk basilikum
  • ½ bundt dild
  • Reven peberrod

Rør kødet med salt og peber. Hak løget fint og dryp kapers af. Rør sennep, løg og kapers i kødet. Lad olien blive varm på en pande ved god varme. Form  bøfferne på ca. 2 cm tykkelse. Kom dem på panden når olien er varm. Brun bøfferne i 1 minut på hver side, skru ned til middel varme og steg 4-5 minutter på hver side.

Skær agurken igennem på langs og skrab kernerne ud med en teske. Skær alle grøntsagerne i små tern. Bland dem med citronsaft, olie, salt, peber og klippet basilikum og dild. Skær eller udstik brødet så skiverne bliver runde.

Rist brødet, gerne på panden fra bøfferne. Læg bøfferne på brødet inden servering og hæld den rå salat ud over.

Pynt til sidst med reven peberrod.

Bliv opdateret og tilmeld dig nyhedsbrevet

Jeg accepterer betingelserne.

Dette website anvender cookies. Læs mere om vores brug af cookies.

OK