mad med mere

Kurv (0)

09. Cajunkoteletter m/fettuccine og parmesan

09. Cajunkoteletter m/fettuccine og parmesan

Ingredienser

  • 4 Cajunkoteletter
  • Ekstra jomfruolivenolie
  • 1 lille, finthakket løg
  • 1 lille stilk bladselleri i fine skiver
  • 1 medium courgette i tern
  • 1 lille porre i skiver, kun den hvide del
  • 16 asparges i fine skiver (hovederne gemmes)
  • En lille håndfuld frisk basilikum
  • 300 ml grøntsagsbouillon
  • 1 finthakket fed hvidløg
  • 400 g fettuccine, frisk eller tørret
  • Salt

Steg Cajunkoteletterne 6 minutter på hver side på en varm pande i neutral olie.

Hæld 4 spsk. olivenolie på en tykbundet pande og svits løg og selleri heri ved svag varme, til begge dele er blevet bløde. Tilsæt courgette, porre og asparges (uden hoveder) og svits i yderligere 2-3 minutter. Kom det meste af basilikummen på panden. Når den er faldet sammen, tilsættes bouillonen, og det hele simrer, til grøntsagerne har fået nok. Tag panden af varmen og blend indholdet til en cremet sauce ved hjælp af en stavblender eller foodprocessor.

Hæld lidt olie på en anden pande og svits hakket hvidløg heri ved svag varme. Når det er blødt, tilsættes aspargessaucen. Lad den simre i 2 minutter.

Bring en gryde saltet vand til kogepunktet og kog fettuccinen efter pakkens anvisninger. 3 minutter før, den er færdigkogt, tilsættes aspargeshovederne. Når pastaen er al dente, hældes vandet fra (gem lidt af kogevandet), og pasta og sauce røres sammen. Hvis det bliver for klæbrigt, tilsættes lidt af kogevandet. Rør den resterende basilikum i retten og servér den med et drys parmesan og ærteskud.

Serveres med 50 g fintrevet parmesan og ærteskud.

Bliv opdateret og tilmeld dig nyhedsbrevet

Jeg accepterer betingelserne.

Dette website anvender cookies. Læs mere om vores brug af cookies.

OK