mad med mere

Kurv (0)

12. Mørbradbøffer i fad med rabarberkompot

12. Mørbradbøffer i fad med rabarberkompot

Ingredienser

  • 1 svinemørbrad
  • Salt og peber
  • 1 spsk. olie
  • 6 skalotteløg
  • 12 nye gulerødder med top
  • 12 forårsløg
  • 30 cherrytomater
  • 200 g sugar snap ærter
  • 100 g revet ost, f.eks.
  • Dansk Mester eller emmentaler

Rabarberkompot

  • 200 g sukker
  • 200 g rabarber
  • 3 stjerneanis
  • 1 kvist rosmarin

Kartofler

  • 1,2 kg kartofler
  • Frisk dild

Fjern evt. sølvsener fra mørbraden, hvis de ikke er fjernet.  Skær ud i 3 cm tykke skiver. Dup kødet tørt med køkkenrulle. Krydr bøfferne med salt og peber. Varm olien på en pande ved god varme. Brun bøfferne 1 minut på hver side. Læg bøfferne på en tallerken.

Skær løg i halve, gulerødder i halve eller kvarte, forårsløg i halve på tværs og cherrytomater i halve. Kom løg, gulerødder og forårsløg på panden og svits det godt igennem.

Kom det i et ovnfast fad, som også kan bruges til servering. Fordel tomater og ærter over de svitsede grøntsager. Læg mørbradbøfferne ovenpå. Drys osten over. Stil fadet i ovnen ved 160°C i ca. 20 minutter.

Grøntsagerne skal have bid og mørbradbøfferne skal være rosa indeni.

Tip
Grøntsagerne har fået nok, når en urtekniv kan stikkes i gulerødderne. Mørbradbøfferne har fået nok, når et stegetermometer viser en centrumtemperatur på 62-65°C - eller når en lille flig skåret af det ene hjørne af en mørbradbøf viser, at kødet er svagt rosa.

Rabarberkompot
Kog sukker med 2 dl vand til en sukkerlage. Skær rabarber i stave på 6 cm og kom dem i den kogende sukkerlage. Flyt gryden fra varmen, og tilsæt stjerneanis og rosmarin.  Læg låg på. Når kompotten er kold, hældes den i et glas og stilles i køleskab.

Rester af rabarberkompot kan holde sig en uge i køleskab og kan f.eks. bruges til desserter eller i surmælksprodukter.

Tilbehør
Kartofler kogt med dild.

Bliv opdateret og tilmeld dig nyhedsbrevet

Jeg accepterer betingelserne.

Dette website anvender cookies. Læs mere om vores brug af cookies.

OK