mad med mere

Kurv (0)

06. Baconruller

06. Baconruller

Ingredienser

  • 600 g hakket skinkekød
  • 1 stort løg
  • 1 æg
  • 1 dl mælk
  • 2-3 spsk. hvedemel
  • 2 tsk. groft salt
  • Friskkværnet peber
  • 8 skiver slagterbacon
  • 1 kg kartofler
  • 1 stor porre
  • 1 spsk. olie
  • 3-4 dl fløde (madlavningsfløde eller piskefløde) – der kan også bruges halv fløde og halv mælk
  • Salt og peber

Rør farsen sammen med salt – og tilsæt herefter revet løg, æg, mælk, hvedemel og peber. Lad gerne farsen hvile en halv times tid.

Halvér baconskiverne på midten og læg 2 halve stykker bacon side om side, så de danner en lille firkant. Tag 1/8 af farsen og form den til et lille aflangt farsbrød. Læg farsen på baconfirkanten, fold baconstykkerne op omkring farsen og læg herefter rullen med sammenføjningen nedad. Fortsæt til al fars/bacon er brugt.

Skrub eller skræl kartoflerne. Skær dem i tynde skiver og kom dem i et stort, ildfast fad. Skyl porren og skær den i tynde ringe. Sautér porreringene i lidt olie på en varm pande i et par minutter. Hæld derefter porrer i fadet sammen med kartoflerne. Drys med salt og peber og hæld fløde/mælk ved. Placér baconrullerne på toppen og sæt fadet i ovnen ved 200°C grader i ca. 1 time eller til baconrullerne er færdige og kartoflerne møre og gyldne.

Servér evt. med kogt broccoli eller andre kogte grøntsager.

Bliv opdateret og tilmeld dig nyhedsbrevet

Jeg accepterer betingelserne.

Dette website anvender cookies. Læs mere om vores brug af cookies.

OK