mad med mere

Kurv (0)

02. Oksesteg med svampe og sprøde salviekartofler

02. Oksesteg med svampe og sprøde salviekartofler

Ingredienser

  • 1,2 kg gammeldags oksesteg
  • 2 tsk. smør
  • 2 tsk. olivenolie
  • 4 dl æblejuice
  • 350 g knoldselleri
  • 250 g skalotteløg
  • Groft salt og friskkværnet peber

Salviekartofler

  • 1 kg kartofler
  • 4-5 kviste frisk salvie
  • 1½ spsk. olivenolie

Svampe

  • 500 g svampe, f.eks. portebellosvampe
  • 1 bundt persille
  • Salt og peber

Varm smør og olie i en tykbundet gryde. Brun kødet og krydr med salt og peber. Hæld æblejuice i gryden og lad retten simre ved svag varme under låg 45 minutter.

Skræl knoldselleri og skær ud i små tern. Pil skalotte­løgene og skær de største over i halve. Kom selleri og løg i gryden med kødet. Vend kødet og lad det småsimre yderligere til det er mørt ca. 45 minutter.

Salviekartofler
Skræl eller skrub kartoflerne. Skær dem i både. Læg bagepapir i et ovnfast fad eller en bradepande. Kom salvieblade og olie i bradepanden og vend kartoffelbådene heri, krydr med friskkværnet peber. Sæt fadet i ovnen og tænd på 225°C. Bag kartoflerne møre ca. 45 minutter til de er sprøde og gyldne. Rør af og til i fadet med en grydeske. Mærk om de er møre med en spids kniv. Drys med groft salt.

Svampe
Rens svampene og skær dem i skiver. Steg dem på tør pande ved kraftig varme nogle minutter.

Tag kødet op af gryden, når det er mørt. Lad det hvile og skær i skiver på tværs af kødfibrerne. Kom svampene i gryden og smag til med salt og peber. Drys med skyllet, hakket persille og servér sprøde salviekartofler til.

Bliv opdateret og tilmeld dig nyhedsbrevet

Jeg accepterer betingelserne.

Dette website anvender cookies. Læs mere om vores brug af cookies.

OK